Frankrig

Man forbinder tit og ofte Frankrig med bedste og dyreste vine i verden. De store franske vinregioner markerer sig ved en særlig kombination af geografi, klima og terroir. Som det eneste vinproducerende land i verden har Frankrig et ret køligt klimaforhold. Det har sat Frankrig i stand til at producere hele spektret af klassiske vintyper: sprøde mousserende vine fra Champagne, de bløde rødvine fra Bourgogne, de fyldige, søde vine fra Sauternes osv. Ved at forsøge sig frem har franskmændene opdaget igennem århundreder, at visse druer passer til visse jordbundstyper. Derfor har de markante regionale vintyper udviklet sig, så enhver vinforbruger ved, hvad han eller hun kan forvente af en flaske vin fra Bordeaux eller Bourgogne, Champagne, Alsace, Rôhne. Dette har været nøglen til den franske succes.

Alsace

Alsace er den eneste klassiske franske vinregion, som har skabt sig et ry på begrebet ”varietale” vine. Regionen producerer fyldige, tørre hvidvine med smukt fokuseret frugt.

Vinene kan serveres til maden, men de kan også nydes alene. En fascinerende blanding af fransk og tysk har sat sit markante præg på denne nordøstlige del af Frankrig, som er afskåret fra resten af landet ved Vogeserne og er adskilt fra naboen Tyskland med den store flod Rhinen.

Her dyrker man Riesling, Gewurztraminer, Pinot Gris, Muscat, Sylvaner, Pinot Noir, Pinot Blanc, Auxerrois og Chasselas.

Bordeaux

Bordeaux er et område på den franske vestkyst med en perfekt beliggenhed til vindyrkning, og området nyder godt af det ultimative markedsføringsværktøj – det såkaldte Château – baserede klassifikationssystem, der blev indført for næsten 170 år siden.

Når man siger "Klassifikationen" hentyder man til 1855-klassifikationen. Den blev bestilt af Bordeaux´s handelskammer efter opfordringen fra kejserdømmet for at præsentere et udvalg af franske vine på verdens udstilling i Paris i 1855.

Til eget brug plejede mæglerne på Bordeaux´s børs at kategorisere de mest berømte Bordeaux- ejendomme efter priserne, som vine kunne indhente ved salg. Handelskammeret pålagde mæglerne at komme med en komplet liste over såvel de klassificerede røde Bordeaux vine som de store hvidvine.

Merlot og Cabernet Sauvignon er de vigtigste druesorter i Bordeaux. Cabernet Sauvignon udgør kun 18% af de vinplanter, som man dyrker i Bordeaux, mens Merlot står for over 32%. Derfor er det rigtigt at sige, at Cabernet Sauvignon giver ”rygrad” til Merlot i sted for at sige, at Merlot giver blødhed til Cabernet Sauvignon.

Sémillon er den vigtigste af de grønne druesorter i Bordeaux. Denne druesort er modtagelig for botrytis eller den "ædle råddenskab", der resulterer i de klassiske søde vine fra Sauternes og Barsac. Derfor anses Sémillon for at være en af verdens største druer til de søde vine. Sémillon står også for de raffinerede tørre hvidvine fra Bordeaux. Desværre er der kun få vinproducenter, som dyrker disse vine. Sauvignon Blanc spiller en støtte rolle ved produktionen af de søde vine. Den bruges i  større grad til de tørre vine.

Der dyrkes flere forskellige sorter af de blå og grønne druer i Bordeaux, og hver sort bruges til at sætte sit særpræg på hver bestem vin: Cabernet Franc, Malbec, Petit Verdot osv.

Bourgogne

Landsbyer med dobbeltnavne er nøglen til Bourgognes største vine, idet for lang tid siden antog landsbyerne navne på deres mest berømte vingårde. De ydmyge landsbysvine kunne sælges i slipstrømmen fra de fineste Grand Crus. Landsbyen Gervey antog fx navnet på sin berømte Chambertin-vinmark og blev til Gevrey-Chambertin. Man kan ikke blive ekspert i Bourgogne fra den ene dag til den anden, men hvis men husker, at den anden del af navnet på en Bourgogne landsby er en af dens bedste vinmarker, så kender man straks nogle af områdets bedste vine.

Når man siger Bourgogne, tænker de fleste mennesker på de fine vine fra Côtes de Nuits og Côtes de Beaune. Men Bourgogne strækker sig faktisk fra Chablis i nord, tæt ved Aube- inmarkerne i Champagne, og ned til Beaujolais i syd i departementet Rhône. Bourgogne producerer stadigvæk verdens største Chardonnay og Pinot Noir vine. Bourgogne er et område, der er rigt på historie, gastronomi og vin, men i modsætning til de store ejendomme i Bordeaux ejeres de fineste Bourgogne- vinmarker af kooperativerne og de individuelle vinavlere.

Champagne

Ingen anden vindyrkende region kan fratage Champagnes ry om at producere verdens største mousserende vine, for intet andet område ligner denne vindyrkningsmæssige gråzone, hvor vinplanterne kæmper hvert år for at modnes. Champagnes terroir, som indbefatter et koldt, nærigt, nordligt klima og kalkrig jordbund, er nøglen til vinenes naturlige overlegenhed. Men hvis man gik hen og fandt et sådant område i dag, ville de moderne vineksperter hurtigt dømme det som uegnet til vindyrkning. Champagne kan laves af en eller flere af de tre druesorter - Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Vine, som er lavet på disse druesorter, gennemgår den såkaldte méthode champenoise.

Rhône

Rhônedalen er berømt for sine store og krydrede rødvine. Men her producerer man også lidt rosévin, hvidvin og endda nogle mousserende og forstærkede vine. Selvom Rhône er først og fremmest et rødvinsland, har området oplevet en slags revolution i hvidvinsproduktion. Der er kommet et stigende antal eksotiske hvidvine i verdensklasse fra forskellige appellationer siden sidst i 1980erne, hvor de første hvidvine begyndte at dukke op i Châteauneuf-du-Pape.

Côtes du Rhône Appellationen strækker sig fra Vienne til Avignon og dækker et 200 kilometer langt område langs Rhône-floden. Bredderne af denne store europæiske flod er dækket med vinmarker hele vejen fra Valais- vinmarkerne i Visp i Schweiz kun 50 kilometer fra flodens udspring i Alpegletsjer, til "Vin De Pays" vinmarkerne i Bouches-du-Rhône midt i Rhônedeltaet, lige vest for Marseille, hvor floden endelig løber ud i Middelhavet.

Det nordlige Rhône er domineret af de kulsorte vine på Syrah, Rhônes eneste virkelig klassiske blå drue. I det sydlige Rhône laver men en del af vine på Grenache druen. Man kalder Rhône også blanderens paradis med et udvalg på 23 forskellige druesorter, og her producerer man vine af mange typer og kvaliteter.